Planteinstruktion til staudepæoner

 

 

Pæoner bør plantes på en solrig plads, i hvert fald på et sted med sol halvdelen af dagen.

 

Plant mindst 50 cm fra en væg eller gangareal.  Hold 1 m afstand mellem planterne.

 

Jorden skal være godt drænet, dog ikke for tør.  Gødning bør anbringes 10-20 cm under rødderne uden at røre dem.  Undgå overgødning med kvælstof, dette kan forårsage udebleven blomstring.

 

Undgå sur jord (lav pH værdi).  Ideel pH værdi er 6-7.

 

Undgå dyb plantning, ”øjnene” bør være mellem 2 og 5 cm under jordniveau (se tegning).

 

Tryk jorden mellem rødderne ved planting.  Vand godt bagefter. 

 

Gød om foråret med lav-kvælstof gødning, helst når de nye skud er ca. 10 cm lange.  Igen i september.

 

Skær ned om efteråret og fjern alt løv for at mindske risikoen for sygdomme.  Hvis der er ”øjne” over jorden, bør de tildækkes med jord eller halm for vinteren.

 

 

Planteinstruktion til træpæoner

 

Træpæoner kræver en god veldrænet havejord og gerne læ.  De bør plantes meget dybere end staudepæoner, typisk 10-20 cm under jordoverfladen. 

 

Der er lidt forskel mellem hvor meget sol de forskellige træpæoner skal have, men det er bedst at vælge en solrig plads med mindst 6 timers sol om dagen.  De tidlige træpæoner, for eksempel kinesiske sorter, skal ikke have sol for tidligt på sæsonen.  Hvis de får det, kan de starte  for tidligt og kan få frostskader.   Derfor placeres de bedst på et sted hvor solen kommer senere på dagen.  Japanske træpæoner blomstrer senere og placeres så solrigt som muligt. Husk at vande dem i tørre periode om foråret.

 

Træpæoner kræver gødning flere gange i hver sæson.  Dels  om foråret og igen i september måned.   Herunder følger en  gødningsinstruktion jeg har fået fra en japansk kollega:

Gødsk  i februar/marts for at fremme knoppen.

Gødsk ikke når planten blomstrer.

Gødsk  umiddelbart efter blomstringen som 'tak for blomstring'.

 

Træpæoner gødes med benmel, naturgødning og blodmel (benmel og blodmel kan bestilles i vores gartneri).

 

 

Planteinstruktion til pottede pæoner

 

Ved plantning af pottede pæoner skal man være opmærksom på at pottemuld holder fugt længere end almindelig havejord.  Derfor skal man, for at undgå rådne rødder, ryste  pottemulden af planten og kun beholde den omkring de tynde hvide rødder, som er nødvendige for planten i vækstperioden.  Alternativt, kan man vente til september måned og plante bar-roden som beskrevet ovenfor.  

 

 

Problemer og løsning.  Tilbehør til pæonpleje

 

C Dobbelte pæoner med store fulde blomster kan skades i blæst og regnvejr.  Når blomsterne fyldes med vand, trækker de stilkene til jorden.  For at løse dette problem støtter man pæonerne med en pind eller et bur, lavet af hønsenet.  

 

C Hvis dine pæoner ser lidt kedelige ud i bladene, kan det skyldes en af følgende mangler. 

    A Hvis bladene er gullige, kræver pæonerne kvælstof.  I så fald giver man planterne hestegødning eller en af de almindelige staudeblandinger (N-P-K), som kan købes i planteskoler.  Det er vigtigt at passe på hvor meget gødning man bruger - overgødning med kvælstof giver smukke mørke blade og lange stilke, men svage rødder og ingen blomster.  Et par håndfuld er nok til en staudepæon.

    A Hvis bladenes spidser er tørre viser det at planterne mangler kalium - K.  Den er en del af N-P-K gødning, men findes også i aske.

 A Gule blade med et mønster af grønne striber i midten er et typisk tegn på jernmangel.  Jern kan ikke købes i butikker, men kan laves af rustne søm. Bare smid flere gamle rustne ting omkring planten og dæk dem med jord. Man kan også bruge blodmel, som kan købes i flere planteskole og anvendes typisk i køkkenhave.

    A Den tredje del af N-P-K gødningen er fosfor, men normalt kræver planterne ikke meget af det.  Fosformangel viser sig ved en vinrød farve på bladene.  Man kan selvfølgelig ikke se det på unge pæonskud, fordi de fleste af pæonerne har den farve, når de er i vækst om foråret. Men hvis du har det problem, er benmel den bedste kur ag den kan findes i plantebutikker.